Skift i Jordens bane, når solen gradvist afgiver mere energi
Solens energiproduktion har været stigende siden begyndelsen af dens eksistens for 4,6 milliarder år siden. Denne stigning vil blive afgørende for livet på Jorden i de næste 500 millioner år. Selv om der er videnskabelig enighed om denne energiforøgelse, er der stadig ingen konkrete planer for, hvordan livet på Jorden kan beskyttes mod denne stigning. Løsningen på dette problem er at tilpasse Jordens bane til Solens stigende energiudbytte, så den mængde energi, der modtages fra Solen, forbliver den samme. Dette arbejde viser, at menneskehedens videnskabelige viden og tekniske muligheder, som allerede i dag findes i de første rudimenter, er tilstrækkelige til at løse dette problem. Produktionen af det omløbende forskydningssystem, energiforsyningen og forsyningen af støttemasse medfører begrænsninger, der klart markerer vejen til realisering. Ud fra denne tilgang til løsninger, der er baseret på begrænsninger, kan der opstilles en liste over de menneskelige kernekompetencer, der er nødvendige for gennemførelsen.
Hvad kan menneskeheden gøre, hvad tør menneskeheden gøre? Der kan næppe være en mere åbenlys forskel end mellem disse to spørgsmål. Hvad menneskeheden er i stand til at gøre, kan ses i de tal, der anvendes i Drake-ligningen for "en teknisk civilisations levetid i år". Der regnes kun med 304 til 100 millioner år. I øjeblikket er der en overvældende pessimisme, der ser menneskeheden som en pest og tror, at den vil overleve meget mindre end 304 år. Udtrykkene for denne pessimisme, dette selvhad og denne selvflagellation spænder fra "Naturen har ikke brug for mennesker" til "Sunde planeter har ingen mennesker". Der er skræmmende paralleller til middelalderens flagellantisme, som proklamerede flagellanter som en kur mod pest. Hvilket emne ville være mere velegnet til at bevise, at "naturen har brug for mennesker" og at "sunde planeter har brug for mennesker"? Et emne, hvor der uden en højteknologisk menneskelig civilisation kun er en fjendtlig, varm og livløs jord i kredsløb om solen, mens en civilisation opretholder livet på jorden? Der findes ikke noget bedre tema end dette, nemlig at menneskeheden på grund af sine tekniske og videnskabelige evner ikke blot kan, men også må stole på sig selv til at gøre meget mere, og at en højt udviklet menneskelig civilisation er meget nyttig for livet på jorden.
Allerede i min indledende research, inden jeg indsendte emnet, bemærkede jeg, at der var en alvorlig mangel på artikler om dette emne. Om et objekt på 1019 kg, der passerer tæt på Jorden hvert 6.000 år, om månen, der muligvis er tabt, og intet om, hvordan dette objekt kunne motiveres til at flyve i denne bane. Hvorfor findes der ikke noget virkelig nyttigt om dette emne, når menneskeheden har opnået så mange fantastiske videnskabelige resultater? Jeg formoder, at det er mentale barrierer for at tro, at vores civilisation stadig kan være her om seks milliarder år. Jeg har dokumenteret alle de anvendte formler, og der er intet, som ikke kan løses med en af de lommeregnere, der bruges i klassen. Til sammenligning, hvilke supercomputere er der blevet brugt til at lave forudsigelser for Solen i de næste milliarder år? Hvor mange fysikere har bidraget til at gøre sådanne komplicerede simuleringer mulige? En så stor indsats for forudsigelser og i modsætning hertil så lidt for spørgsmålet "Hvordan overlever vi forudsigelsestilstandene?". Jeg var tidligere fascineret af den måde, som arkæologer og palæontologer rekonstruerede hele historier ud fra fund. Nu sad jeg foran flere regneark, og menneskehedens fremtid blev udfoldet foran mig: trin for trin, hver gang med logiske og overbevisende beslutninger. Industriområde på månen, opsendelses- og landingssystem med ækvatorial lineær motor til rumfartøjer omkring månen, samling af støttemasse i kredsløb omkring Jupiter. I marts 2018, da jeg ledte efter materiale om denne mulighed, viste YouTube pludselig en foreslået video: "Air Breathing Ion Thrusters Dette blev gentaget i februar 2019, da jeg skrev kapitlet om kollisionsforebyggelse, og den foreslåede video "Scientists Figure Out Why Uranus Spins on One Side" bragte nyt materiale. Et system, der aktivt støtter søgningen efter viden. Med alle de videnskabelige og tekniske artikler, jeg er stødt på, mens jeg skrev denne artikel, er jeg sikker på, at menneskeheden har det videnskabelige og tekniske potentiale til at gennemføre det, den skal bare overvinde de mentale barrierer for at handle sammen som menneskehed og sætte langsigtede mål. Jeg håber at kunne deltage personligt i det store show, når den første prototype af et jernbaneskib bliver samlet i kredsløb om Jorden.
|
